Dansk Flygtningehjælp

Jeg mistede alt, da mit hus og min forretning brændte ned

23.09.10

Fra Etiopien

Abdullah Abdikamas er en 40årig mand fra Somalia, som bor i flygtningelejren Aw Bare i Etiopien. Her bor han sammen med sin kone, to børn og 7 andre slægtninge. Abdullahs familie er en af de 12.870 flygtninge der bor i flygtningelejren.

Abdullah og hans familie flygtede fra Mogadishu fordi der ikke var sikkert at bo, og de har nu boet i flygtningelejren i tre år. I Mogadishu var Abdullah en forretningsmand og havde styr på sit liv, da han en dag mistede alt.

” Jeg var en stor forretningsmand, men da mit hus og min forretning brændte ned, blev jeg nød til at flygte med min familie fordi jeg ikke havde noget tilbage,” siger Abdullah.

Abdullah brugte sine evner som forretningsmand og startede en lille butik i flygtningelejren. Hans butik har alt fra kiks til spejle. Hans forretning blev bedre, da han fik iværksætter træning og mikrolån af Dansk Flygtningehjælp. Abdullah er nemlig en af de 80 flygtninge, der har modtaget mikrolån af Dansk Flygtningehjælp for at være i stand til at starte en butik op, så de kan forsørge sig selv.

” Jeg lærte hvordan, jeg kunne klare min forretning. Jeg så billeder af forretninger, der havde gået fra at være små til at blive større. Det har givet mig mere håb om, at min forretning også kan blive sådan en dag.” siger Abdullah.

Abdullah har en stor familie, hans kone og to børn sammen med 7 andre slægtninge, heriblandt to børn som Abdullah tager sig af, fordi de har mistet deres forældre i Somalia.

” Vores fremtid og skæbne afhænger af gud. Vi håber på at kunne vende tilbage til vores hjemland, Mogadishu. Vi håber der bliver skabt fred og at vi kan leve som vi plejede i vores hjemland. Hvis der skabes fred i Mogadishu, er min familie og jeg villige til at vende hjem igen.” siger Abdullah.