Dansk Flygtningehjælp

Videotolkning

Flere og flere offentlige kunder efterspørger samarbejde med tolkebureauer, der kan tilbyde videotolkning. Det sker, fordi danske og internationale erfaringer peger på videotolkning som et mere fleksibelt og økonomisk attraktivt alternativ til fremmødetolkning. Regionerne har allerede etableret videotolkning som en fast procedure ved patient samtaler.

Som en professionel udbyder af tolkeydelser, kan Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice også levere videotolkning til sine kunder, der dermed opnår følgende fordele:

  • Geografisk fleksibilitet
  • Hurtige og effektive samtaler, altså mindre tidsspild
  • Færre udgifter til transport, dermed lavere priser
  • Bedre oplevet kvalitet
  • Bedre arbejdsmiljø for tolken

Ved hjælp af den mest udviklede teknologi inden for videotelefoni er vi i stand til at tilbyde vores kunder videotolkning af høj kvalitet til rimelige priser. Via en højhastigheds internetforbindelse, som er opkoblet på Medcoms* datanet, sikrer vi optimal lyd- og billedkvalitet. Med brugervenlige Tandberg E20 telefoner gennemfører vores tolke tydelige og effektive tolkesamtaler.

Hvis du vil høre mere om videotolkning, kan du kontakte udviklingskonsulent Elif Poulsen på telefon 33 73 51 82 eller email elif.poulsen@remove-this.drc.dk

* Medcom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. Medcom har etableret et nationalt videoknudepunkt til brug for videotolkning. Målet er videotolkning bliver et almindeligt og anvendeligt værktøj, der letter hverdagen i sundhedsvæsenet.