Oplysningsskema i forbindelse med frivillig tilbagevenden til hjemland eller tidligere opholdsland (repatriering)
Oplysningsskemaet er udgangspunktet for rådgivningen og vil – såfremt det ønskes – blive benyttet til at indhente oplysninger hos myndighederne om opholdsgrundlag i Danmark. Dette er nødvendigt for at kunne give konkret rådgivning om støttemuligheder og betydning af repatriering for opholdsgrundlaget i Danmark.
Vejledning til oplysningsskema
I henhold til lov nr. 353 af 2. juni 1999 har udlændinge mulighed for at modtage støtte, hvis de forlader Danmark for at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland.
Loven gælder for flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Dansk Flygtningehjælp står for rådgivning af personer, som overvejer at vende tilbage til hjemland eller tidligere opholdsland.
Dette oplysningsskema er kun til brug for Dansk Flygtningehjælp. På baggrund af skemaet indkalder og forbereder vi os til samtale/rådgivning med den person, der overvejer at repatriere.
At skrive under på dette skema har ingen bindende betydning hverken for ansøger eller sagsbehandler.
Yderligere spørgsmål kan rettes til Dansk Flygtningehjælp på telefon 3373 5000 eller via e-mail til repatrieringsraad@drc.dk




