Dansk Flygtningehjælp

Projekter

Overvejer du at vende tilbage til Bosnien-Hercegovina?
Med penge fra Integrationsministeriet har Dansk Flygtningehjælp siden 2009 gennemført to afklaringsprojekter for udsatte bosniske flygtninge, som overvejer at vende tilbage til Bosnien-Hercegovina.

Projekternes grundtanke er, at de, som overvejer at vende tilbage, men som ikke selv har ressourcerne til at gennemgå den proces, det er at træffe beslutningen og føre den ud i livet, har stor glæde af praktisk og mental støtte hertil. Afklaringen af forholdet til hjemlandet er af afgørende betydning for deres fremtid hvadenten den skal udspille sig i Danmark eller Bosnien-Hercegovina.

Hvis du er en af de bosniske flygtninge, som går med tanker og drømme om at vende tilbage, men har svært ved at overskue, hvordan du skal undersøge dine konkrete muligheder for det, kan du søge om deltagelse i projektet.
Vi har plads til i alt 20 deltagere, som skal indgå i et intensivt afklaringsforløb i marts og april 2012. Forløbet indeholder bl. a. et ophold i Bosnien-Hercegovina på op til 8 uger.

Læs beskrivelse af projektet samt ansøgningsskema i downloadboksen til højre, eller ring til os for at høre nærmere.