Center for Udsatte flygtninge arbejder for et aktivt og værdigt liv for udsatte flygtninge.
Organisering og finansiering
Center for Udsatte Flygtninge hører under Dansk Flygtningehjælp - Integration, der løser integrationsopgaver for kommuner, institutioner og private virksomheder.
I kraft af vores forankring i Dansk Flygtningehjælp trækker vi på en omfattende praksis inden for integration, internationalt arbejde og frivillige indsatser.
Center for Udsatte Flygtninge er finansieret af satspuljemidler fra Social- og Integrationsministeriet.
Formidling af viden til fagpersoner siden 1999
Vores arbejde med systematisk at indsamle og formidle viden til fagpersoner startede med etableringen af Det Psykosociale Projekt i 1999. Projektet blev afsluttet i 2001, og de indhøstede erfaringer blev videreført i Den Psykosociale Enhed, som blev oprettet i 2002. I dag hedder vi Center for Udsatte Flygtninge og er et permanent videnscenter under Dansk Flygtningehjælp.







