Det stigende antal unge flygtninge, der kommer til Danmark uden deres forældre, stiller nye krav til kommunernes modtagearbejde. De unge har for eksempel stort behov for et socialt netværk, og de har typisk brug for ekstra støtte til uddannelse og erhvervspraktikker.
På seminaret blev der sat fokus på forskellige aspekter af modtagearbejdet, for eksempel god praksis i forhold til bosteder, frivillige indsatser og uddannelse. I boksen til højre kan du læse de enkelte præsentationer.
Seminaret var et samarbejde mellem Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp og bliver i maj 2011 fulgt op med regionale netværksmøder i henholdsvis Viborg, Kolding og Rudersdal.




