Vi indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan flygtninge med traumer og andre særligt udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund.
Hvis du i dit arbejde møder flygtninge med traumer, for eksempel som kommunal sagsbehandler, underviser eller pædagog, kan du hente hjælp hos os.
Du kan få viden om:
- Traumer og den bedst mulige støtte til flygtninge
- Traumers indvirkning på familiens liv
- Særligt tilpasset danskundervisning, behandling og afklaring til job
Center for Udsatte Flygtninge afholder kurser, fyraftensmøder, yder rådgivning om arbejdet med flygtninge med traumer og bidrager til fortalerarbejdet i Dansk Flygtningehjælp.
Du kan også finde viden på traume.dk - en portal for fagfolk, som Center for Udsatte Flygtninge står bag sammen med fire andre aktører.






