Dansk Flygtningehjælp

Au Pair Support

En ny rådgivning for au pairs og værtsfamilier.

Læs mere om Au pair support på www.aupairsupport.dk

Den 1. november 2009 åbnede Dansk Flygtningehjælp en ny rådgivning for au pairs og værtsfamilier i Danmark. Rådgivningen, der har base i København, drives af et team af jurister med bred erfaring fra rådgivning i udlændingeretlige spørgsmål samt kendskab til de problematikker, der kan opstå under et au pair ophold.

Au pair teamet rådgiver blandt andet om:

  • de rettigheder og pligter man har som au pair og værtsfamilie
  • regler for arbejdstider, opgaver, lommepenge
  • mulighed for at deltage i danskundervisning
  • boligforhold, forsikringsforhold og sundhedsforhold
  • hvilke muligheder man har, hvis værtsfamilien ikke overholder kontrakten
  • herunder mulighed for at skifte værtsfamilie
  • konsekvenser af ulovligt arbejde og karensperioder
  • reglerne for familiesammenføring samt andre typer opholdstilladelser

Au pair teamet kan i konkrete sager, hvor au pair personen befinder sig i en nødsituation, tilbyde en støtte- eller kontaktperson.

Au pair teamet tilbyder mægling mellem au pairs og værtsfamilier i de tilfælde, hvor dette ønskes og skønnes gavnligt.

Der afholdes kvartalsvise informationsmøder for henholdsvis au pairs og værtsfamilier.

På tre udvalgte LærDansk sprogcentre i Jylland og på Fyn er der tilknyttet au pair konsulenter, som kursisterne kan henvende sig til for vejledning og information om au pair forhold.

Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivere orienteres om regler og praksis for au pair forhold således, at de kan vejlede og informere brugere af rådgivningen og i øvrigt henvise til yderligere rådgivning hos au pair teamet.

Der vil være mulighed for at undersøge, om der er hjælpeorganisationer eller myndigheder i hjemlandet, der vil kunne bistå en au pair person, der har brug for hjælp.

Au pair teamet træffes mandag til fredag i tidsrummet 9.00 til 15.00 på telefon 3373 5322 eller e-mail: contact@aupairsupport.dk. Det er også muligt at bestille tid til en personlig rådgivning eller møde op i vores åbne rådgivning om fredagen mellem kl. 10.00 til 12.00 i Borgergade 10, 3. sal, 1300 København K.

Hvis du vil vide mere om rådgivningstilbuddet til au pairs og værtfamilier er du meget velkommen til at kontakte os.