Sådan ser proceduren ud for en flygtning, der kommer til Danmark og søger om asyl.
Hvor søger man om asyl?
Politiet er i langt de fleste tilfælde den første myndighed, en asylansøger kommer i kontakt med ved ankomsten til Danmark. Det kan være i Kastrup Lufthavn, på grænsen i Kruså, på en politistation et sted i landet eller i Sandholm. Asylansøgeren registreres hos politiet og indkvarteres i asylcenter Sandholm eller Avnstrup.
Registrering hos politiet – identitet og rejserute undersøges
En asylansøger, der anmoder om at få sin sag behandlet i Danmark, registreres hos politiet i Sandholmlejren eller Center Auderød. Her skal ansøgeren oplyse navn, adresse, fødselsdato, familieforhold, om der er slægtninge i Danmark og andre relevante ting. Politiet har ansvar for at søge at klarlægge ansøgerens identitet og rejserute til Danmark. Det gør man for at fastslå, om ansøgningen om asyl skal behandles i Danmark, eller om ansøgningen skal indgives i et andet land.
Skal din sag behandles i Danmark eller et andet land?
Som følge af de internationale konventioner, Danmark har tiltrådt, har alle som udgangspunkt ret til at søge asyl og få deres sag behandlet her i landet. Der er dog undtagelser, nemlig hvis rejsen til Danmark er gået igennem et sikkert tredjeland, eller hvis et andet europæisk land ifølge Dublin-forordningen er forpligtet til at behandle asylsagen. I sådanne tilfælde vil ansøgeren blive sendt til det land, der er ansvarlig for at behandle anmodningen om asyl. Asylansøgeren må ikke sendes tilbage til et land, hvor vedkommende risikerer forfølgelse eller at blive sendt videre til et andet usikkert land. Et sikkert land betyder i denne sammenhæng et land, der har underskrevet og overholder Flygtningekonventionen. Eksempler på sikre tredjelande er, Schweiz, Canada og USA.
Udlændingeservice afgør, om en asylansøger skal sendes til et andet land. Afgørelsen træffes på baggrund af rejserute og eventuel registrering i et andet land. Asylansøgeren kan klage over Udlændingeservices afgørelse til Integrationsministeren men har ikke ret til at blive i Danmark, mens klagen behandles.
Dublin-forordningen
EU-landene har indgået en aftale, Dublin-forordningen, der betyder at kun ét EU-land er ansvarligt for at behandle en anmodning om asyl. Ifølge Dublin-forordningen er det første EU-land, asylansøgeren er rejst ind i, ansvarlig for at behandle asylsagen. Hvis asylansøgeren får afslag her eller rejser videre uden at have fået sin sag behandlet, vil han eller hun blive sendt tilbage til det pågældende land. Er ansøgeren eksempelvis rejst fra Iran med ophold i Tyskland undervejs, kontaktes de tyske myndigheder, som så er forpligtet til at tage ansøgeren tilbage.
Behandling af asylsagen i Danmark - ansøgningsskema
Hvis anmodningen om asyl skal behandles i Danmark, skal asylansøgeren udfylde et ansøgningsskema, der handler om hvorfor, der søges om asyl. Her skal der svares på en række spørgsmål om ansøgerens politiske aktiviteter og konflikter i hjemlandet. Ansøgere, der er analfabeter, skal ikke udfylde et ansøgningsskema. Det samme gælder ansøgere, der kommer fra et land, hvor Udlændingeservice anser det for usandsynligt, at ansøgeren er forfulgt.
Svarene danner grundlag for sagsbehandlingen
Når ansøgningsskemaet udfyldes, er det vigtigt at beskrive alle årsager til flugten så detaljeret som muligt. Man har ret til at bruge den tid, det tager at skrive sin forklaring, og man skal ikke føle sig presset til at blive hurtigt færdig med at udfylde skemaet, blot fordi andre er hurtigere til det. Hvis man ikke er god til at formulere sig skriftligt, kan det være en god idé at gøre opmærksom på det i skemaet, så det ikke senere fremstår som om, man udbygger sin forklaring, når man faktisk blot uddyber den skriftlige forklaring. Da svarene i skemaet danner grundlag for resten af sagsbehandlingen, er det vigtigt at få alle oplysninger med – også de oplysninger der måske kan være svære at dele med andre. Alle, der har med asylsagen at gøre, har tavshedspligt – det gælder myndigheder, tolke, NGOer, advokater og andre.
Sagsbehandling uden ansøgningsskema
Ansøgere fra blandt andet Vesteuropa, de fleste østeuropæiske lande og nogle afrikanske stater skal ikke udfylde et skema. Det er ansøgere, som Udlændingeservice fra starten er næsten sikre på ikke vil få asyl i Danmark. Ansøgningerne bliver behandlet i en særlig hasteprocedure, hvor der ikke skal udfyldes et ansøgningsskema. Læs mere under punktet ”Åbenbart grundløs proceduren”.
Interview hos Udlændingeservice
Når ansøgningsskemaet er udfyldt, bliver ansøgeren indkaldt til interview hos Udlændingeservice. Under interviewet skal svarene fra ansøgningsskemaet uddybes. Det er et grundigt interview, som i nogle tilfælde kan vare en hel dag, og det er en god idé at forberede sig grundigt på interviewet.
Åbenbart grundløs-proceduren
Hvis Udlændingeservice på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet og interviewet vurderer, at en asylansøger ikke kan få asyl, behandles sagen i den såkaldte ”åbenbart grundløs-procedure”. Sager, hvor ansøgeren kommer fra et land, hvor risiko for forfølgelse er usandsynlig ud fra Udlændingeservices vurdering, behandles ligeledes i åbenbart grundløs-proceduren. Sidstnævnte sager hastebehandles. Inden Udlændingeservice giver endeligt afslag, skal sagen dog sendes til vurdering hos Dansk Flygtningehjælp, som også interviewer ansøgeren. Er Dansk Flygtningehjælp enig i, at sagen er åbenbart grundløs eller udsigtsløs i forhold til Flygtningenævnets praksis i lignende sager, får ansøgeren endeligt afslag uden mulighed for at anke sagen. Er Dansk Flygtningehjælp derimod ikke enig, vil sagen automatisk blive anket til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet skal sikre en fair behandling
Formålet med at lade et uafhængigt nævn prøve Udlændingeservices afgørelse er at sikre en fair behandling. Ud over Flygtningenævnets formand, som er en dommer, er der ved hvert nævnsmøde to medlemmer indstillet af henholdsvis Advokatrådet og Integrationsministeriet. Derudover er en repræsentant fra Udlændingeservice samt ansøgeren og en beskikket advokat til stede. I ca. 2-3 ud af ti sager sker det, at Flygtningenævnet omstøder Udlændingeservices afgørelse.
Anerkendelse som flygtning
Afgør Udlændingeservice eller Flygtningenævnet, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl, får vedkommende opholdstilladelse i Danmark, og asylsagen er færdigbehandlet. Herefter er det kommunens ansvar at hjælpe den nye borger med at blive integreret og blive fortrolig med det danske sprog og kulturen gennem et treårigt integrationsprogram. På Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, kan du læse mere om det treårige integrationsprogram.
Endeligt afslag
En ansøger, der har fået endeligt afslag, skal rejse ud af Danmark. Den afviste asylansøger indkaldes til samtale med politiet med henblik på at arrangere hjemrejsen. Har vedkommende ikke penge til hjemrejsen, betaler politiet flybilletten. Som udgangspunkt skal den afviste asylansøger rejse tilbage til hjemlandet. I nogle tilfælde ønsker den afviste asylansøger at rejse til et andet land end hjemlandet. Det gives der i sjældne tilfælde lov til under forudsætning af, at de nødvendige rejsedokumenter kan skaffes så hurtigt, at det ikke forsinker udrejsen af Danmark, og vedkommende i øvrigt kan rejse lovligt ind i det pågældende land.
Forhindringer for hjemrejsen
Det kan ske, at en asylansøger, som har fået afslag på asyl, ikke kan sendes tilbage til sit hjemland på grund af uroligheder i hjemlandet, eller fordi hjemlandets myndigheder ikke vil modtage asylansøgeren. Du har mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret på tre betingelser: 1) At der er gået mindst 18 måneder uden du har kunnet sendes ud, 2) at du har samarbejdet med Rigspolitiet i alle 18 måneder og skrevet under på, at du vil medvirke til udsendelse, hver gang du er blevet bedt om det. 3) At Rigspolitiet vurderer, at udsendelse til det pågældende land for tiden er udsigtsløs.
Der er også tilfælde, hvor afviste asylansøgere går under jorden. Eksempelvis fordi de er bange for at vende tilbage til deres hjemland, eller fordi de vil forsøge at få asyl i et andet land. Er der risiko for, at en asylansøger går under jorden, kan politiet pålægge den pågældende person meldepligt eller sætte vedkommende i det særlige fængsel for frihedsberøvede asylansøgere i Ellebæk. Det drejer sig som regel om ansøgere, der enten har modarbejdet asylsagens behandling eller har været forsvundet fra asylcentret i en periode. En anden måde at modarbejde udsendelsen på kan være at nægte at skrive under på de dokumenter, der skal til for at få indrejsetilladelse eller pas.
Samarbejde med myndighederne - oplysningspligt
For at de danske myndigheder kan vurdere asylansøgningen, er det vigtigt, at ansøgeren samarbejder - det vil sige møder op til interview og fortæller om identitet, motivet bag ansøgningen og rejserute på vej til Danmark. Alligevel er der ansøgere, som af forskellige grunde ikke ønsker at samarbejde med myndighederne. Ofte fordi mistillid til politi og myndigheder er udbredt i hjemlandet, eller fordi menneskesmuglere har truet asylansøgeren til tavshed. For at få de uvillige til at samarbejde, kan myndighederne lægge pres på med forskellige sanktioner, og i yderste konsekvens sætte ansøgeren i fængsel i Ellebæk. Selv om man som asylansøger skulle nære en generel mistillid til myndighederne, er det yderst vigtigt at redegøre sandfærdigt og detaljeret om asylmotivet helt fra starten af asylsagsbehandlingen, da en senere ændret forklaring som udgangspunkt vil skade sagen.
Brug af tolke
Under behandlingen af asylsagen vil der oftest blive brugt tolke. Det gælder både under samtalen i Udlændingeservice, hos Dansk Flygtningehjælp og i Flygtningenævnet. Hvis der opstår tolkeproblemer, hvad enten det er forståelsesproblemer mellem asylansøgere og tolken eller fordi asylansøgeren fatter mistillid til tolken og dermed til oversættelsen, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette straks.
